Menu

HBI's venner

Om HBI’s Venner

Mange i HB&I har nydt - og nyder - rigtig godt af HB&I’s Venners store arbejde og store støtte til klubben.

HB&I's Venner er en støtteforening, hvis overskud primært går til støtte for ungdom i Holbæk B&I. Siden 1988, da foreningen blev stiftet som en sammenslutning mellem Røde Stjerne og 100 timers-klubben, har ”Vennerne” doneret beløb i klubbens mange ungdomshold. Det i form af tilskud til tøj, fodboldrejser og vedligeholdelse af vores klubhus – først på Borgmestergårdsvej og nu i Holbæk Sportsby. Derudover deltager HB&I’s Venner som frivillige hjælpere ved klubbens arrangementer og stævner, kontrollører ved kampe, programsælgere, vært ved den årlige nytårskur og meget mere.


Målsætningen med at skaffe økonomisk støtte til klubbens afdelinger foregår i dag ved salg af målaktier og andre aktiviteter, som giver mulighed for at hjælpe HB&I på den økonomiske front.


Siden generalforsamlingen i marts 2025 består bestyrelsen i HB&I’s Venner af Brian Valentin Jensen (formand), Mogens Gøbel Poulsen (kasserer), Jens Otto Jensen, Peder Schmidt, Maj-Britt Larsen, Søren Dam og Mads Munkholm Teglskov.


Sådan kan du støtte

Du kan støtte HB&I’s Venner på følgende måder:

  • Et medlemskab af HB&I’s Venner koster 200 kr. årligt. Dit medlemskab giver bl.a. fri entre til alle HB&I’s hjemmekampe i Holbæk Sportsby.
  • Købe en eller flere målaktier. En målaktie koster 20 kr. pr. år, og aktietageren forpligter sig at betale 3 kr. pr. scorede HB&I-mål i 3. division. Ved hver eneste af divisionsholdets hjemmekampe trækkes der lod om pengepræmier – uanset om man er til stede på stadion eller ej.

Den første mandag i hver måned afholder ”Vennerne” klubaften. Her mødes støtteforeningens medlemmer til fællesspisning i klubbens lokaler, og i 2025 afholdes der klubaften følgende datoer:

  • 4. februar 2025
  • 3. marts 2025
  • 7. april 2025
  • 5. maj 2025
  • 2. juni 2025
  • 4. august 2025
  • 1. september 2025
  • 6. oktober 2025
  • 3. november 2025
  • 1. december 2025

Din støtte gør en kæmpe forskel for klubben og for udviklingen af ungdomsafdelingen, derfor skal lyde en stor opfordring til alle - forældre, trænere, spillere, bedsteforældre, folk med blå/hvide hjerter, venner og bekendte - om at støtte Vennernes arbejde.

Du kan melde dig ind i HB&I’s Venner eller tegne målaktier således:

  • HB&I’s Venner er til stede ved samtlige af divisionsholdets hjemmekampe i Holbæk Sportsby. Så tag fat i dem på stadion.
  • Send en mail med dine oplysninger til kassereren i HB&I’s Venner, Mogens G. Poulsen, på tlf: 2021 53 60 eller på mopo@post9.tele.dk

Ansøgning om støtte sendes til foreningens kasserer. Udfyld da venligst ansøgningsskema: Klik Her - Ansøgningsskema

Kasserer:
Mogens G. Poulsen
Tlf. 20215360
mopo@post9.tele.dk

 

 

Luk