Menu

Kæmpe støtte fra Nordea-fonden til pigefodbolden i HBI

image
08. juli 2023 kl. 12:07

HBI`s initiativer til at udvikle pigefodbolden i Holbæk modtager nu solid støtte fra Nordea-fonden, som netop har bevilget 75.000 kr som støtte til det intense arbejde, der foregår i klubben på at højne standarden for pigernes fodboldmæssige udvikling.

Klubbens kasserer Claus Overgaard udtaler, at han og klubben er glade og stolte over den uforbeholdne støtte, som Nordea-fonden viser klubben med sin donation. En donation der gør det muligt at øge kvaliteten på alle parametre i arbejdet med pigerne, når sæsonen 2023/2024 starter efter sommerferien.

At omgivelserne lægger mærke til det arbejde der foregår i klubben med udvikling af pigefodbolden understøttes yderligere af, at HBI også i samme moment er blevet en af DBU`s ”Get Movin” klubber. Denne status giver klubben mulighed for yderligere at modtage økonomisk støtte til pigefodbolden – en mulighed som klubben vil forfølge straks, understreger Claus Overgaard.

Nærmere information fås hos klubbens B&U ansvarlige Allan Bachmann:

Tlf: 40162666
E-mail: aba@edc.dk

Luk