Menu

”Det er genialt det der…”

image
22. april 2024 kl. 14:36

Magisk stjernestøv rammer Holbæk, når de gamle landsholdsspillere tørner sammen mod tidligere divisionsspillere fra HBI.

Fredag, den 7. juni 2024 kommer Oldboys-Landsholdet på besøg på Stadion i Holbæk Sportsby til opvisningskamp, hvor de skal møde et hold af tidligere HBI divisionsspillere anført af Nikolaj Stokholm, som vil forsøge - som de første - at vinde over det ubesejrede Oldboys-Landshold. Det bliver fodbold, som da far var dreng - og det bliver årets sportsbegivenhed i Holbæk i 2024, hvor alt overskud går til børne- og ungdomsarbejdet i HBI.

Oldboys-landskampen bliver også en enestående mulighed for, at vi i Holbæk kan skubbe fodboldfeberen og optakten til EM 2024 i gang, hvor A-landsholdet skal spille om Europa mesterskabet i Tyskland.

Der vil i forbindelse med kampen blive oprettet en HBI fanzone med underholdning og aktiviteter for voksne og børn inden kampen.

Der kan købes billetter fra 50,00 kr. og hvor børn under 12 år ledsaget af en voksen med gyldig billet er gratis.

Vi glæder os helt vildt til at se alle på et propfyldt stadion i Sportsbyen fredag d. 7. juni 2024.

Billetsalget er startet og kan købes her: billetsalg.dk.

Vi ses på stadion.

Luk