Menu

Ny assistenttræner til førsteholdet - Danijel Djekic

image
02. august 2023 kl. 12:47
Det er med stor glæde og stolthed at vi nu kan præsentere den kommende assistenttræner for klubbens førstehold.
Danijel Djekic bliver manden som skal assistere den nye cheftræner Janus Blond i 3. division. Danijel kommer fra en stilling som cheftræner for U19-drengene som har været en stor fødekanal til klubbens førstehold. Dermed kender han allerede mange af de spillere som slår deres folder på 3. divisions-holdet. Han har været i klubben i 9 år og har tidligere fungeret som træner for U13-U19, Ungdomsudvikler og talentchef.
Danijel udtaler:
”Da klubben henvendte sig og tilbød mig stillingen som assistenttræner igen var jeg på ingen måde i tvivl om at sige ja. Jeg er vildt glad for at være i HBI, og ser virkelig frem til at prøve kræfter med 3. division. Jeg har nydt at udvikle vores unge fodboldtalenter de seneste år. Men nu er tiden kommet hvor senior fodbold er næste skridt på vejen for mig og min trænerudvikling kan dermed forsætte.

Jeg har på sigt ambitioner om at indtage en cheftrænerstol på senior niveau, og lige nu suger jeg til mig fra Janus som har erfaring fra højeste niveau i Danmark og føler virkelig vores kompetencer understøtter hinanden og holdet rigtig godt. Vi har haft nogle rigtig gode snakke og jeg er ikke et sekund i tvivl om at det bliver super godt”.
Danijel er allerede startet og vi håber i alle vil tage rigtig godt imod ham i den nye stilling. Velkommen til Danijel!
Luk