Menu

Nedtakt fra kampen mod Lyseng og Optakt til kampen mod Holstebro

image
03. oktober 2024 kl. 15:50

Nedtakt Lyseng

Kampen mod Lyseng var en rigtig flot præstation, hvor vi viste at vores position som tophold er berettiget. Vi havde talt om inden kampen, at der var forventning både internt men også eksternt at vi skulle vinde denne kamp. Vi levede op til favoritværdigheden og spillede en rigtig fin kamp. Med fravær af flere spillere, er det en sand fornøjelse at se spillere der var tiltænkt en mindre rolle, gå ind og spille på et højt niveau. Her tænkes på Bur, Nicki, Musti, Oscar og Victor Lund, som alle bidrog til det endelige resultat. Med 3 mål og en solid defensiv, var det en solid indsats vi viste lørdag eftermiddag. Dejligt at kunne vise de fremmødte god fodbold og give dem en sejr.

Optakt Holstebro

En tur til Holstebro vil måske lyde som svær omgang for spillerne – og det bliver det også. Dog skal vi huske på, at når vi krydser vandet, er vi ofte rigtig gode. Derudover har vi et godt minde fra sidst vi spillede i Holstebro. Her sikrede vi os top 6, stik imod alle odds. En sidste ting er, at vi vandt over dem for lidt over en uge siden. Ovenstående giver selvtillid, når vi sætter os i bussen på lørdag.

Vores hold har fundet melodien og er begyndt, at score flere mål. Dette er sket uden at gå på kompromis med vores stærke defensive bastion. Vi er svære at score imod, fordi alle 11 sætter en ære i at forsvare. Vi forsvarer for at vinde bolden, så vi kan kreere og score mål.

Holstebro løb ind i en ordentlig øretæve mod Brønshøj der sendte Holstebro hjem med 5-1 i bagagen. Mindre kan gøre det for os.

Vi ser os selv som favoritter i denne kamp, hvor vi igen skal bruge en præstation på øverste hylde. Så mener jeg også, at vi har gode muligheder for, at tage alle 3 point med hjem til Holbæk.

Bliver til sidst nødt til at nævne vores nye spiller Babbou eller Bobby som han også bliver kaldt. Sikke sidste 14 dage han har haft. Han har vel et ligeså stort aftryk på Holbæks 3 div, som Kina har på C02 dog er der denne forskel, at de fleste vil mene C02 udledning er noget lort, og det kan man så ikke sige om alle de assist og mål der er kommet fra Bobby.

 

Vi glæder os til kampen lørdag, hvor vi håber at forlænge vores fine momentum og jagten på 2. div.

Luk