Menu

Nedtakt fra kampen mod Holstebro og Optakt til kampen mod Lyseng

image
27. september 2024 kl. 09:32

Vi giver ordet til cheftræner Janus Blond om oplevelsen af pokalkampen mod Holstebro, og hvad der venter på lørdag d. 28. september kl. 13.00 på hjemmebane i 3. divisionskampen mod Lyseng.

Nedtakt Holstebro

Det lykkedes os at spille os videre i pokalturneringen – Når man spiller med i pokalturneringen, er det overordnede mål, at gå videre og se hvor langt man kan komme. For superligaholdene er det drømmen om at vinde et trofæ og komme i Europa – for en klub som Holbæk handler det om, at komme så langt som muligt, spille mod dygtige modstandere og få rettet projektøren på holdet/klubben. Jo længere man komme, jo mere bliver klubbens navn nævnt. Vi har brug for gode historier angående vores klub. At vi er gået videre, hjælper i den henseende. Nu må vi se om vi kan trække et hold ,vi kan vinde over, eller om det bliver en oplevelse, og miraklet vi skal kigge ind i.

I forhold til kampen forløb den som en pokalkamp nogle gange gør. For vores vedkommende ramte vi absolut ikke dagen. Vores boldomgang var langt under niveau, og der var vel kun et par spillere, der kunne være deres indsats bekendt. Vi lavede ekstremt mange uprovokerede fejl. Bolde hvor vi var upressede, hvor vi ikke ramte manden eller spillede den direkte til en modstander. Holstebro blev kun farlige, når vi forærede dem bolden. Efter en skideballe i pausen (der ingenting hjalp), hvor det blev påpeget, at folk på stadion faktisk havde valgt at komme og se bold fremfor at lave noget andet. Det skulle vi værdsætte og anerkende ved at yde vores ypperste.

Vores anden halvleg blev om muligt endnu ringere. Dog er det stærkt når spillet ikke kører, og modstanderne får scoret, at vi så var i stand til at komme tilbage og vinde kampen. Det er god moral.

Men der var godt nok langt fra niveauet i lørdags mod Næsby, og så det der blev præsteret onsdag aften. Vi talte om bagefter, at det skulle være en løftet pegefinger om, at træerne ikke vokser ind i himlen, og at før man kan nyde, er der et stykke kvalitetsarbejde, der skal udføres.

Vigtigst i pokalen er at komme videre.

 

Optakt Lyseng

Kampen mod Lyseng bliver interessant. Mødet med en af vores tidligere holdkammerater Nemo Thomsen og hans nye hold. Holdet kommer med god selvtillid, hvor de over de sidste 4 kampe har spillet 3 uafgjorte og vundet 1. I weekenden mod Avarta i Rødovre scorede Avarta i overtiden, så en lidt bitter smag må det have været, at tage den lange vej hjem, når sejren var så tæt på.

Lyseng er godt organiseret og er meget kompakte. Holdet ligger og lurer på omstillinger og lokke modstanderne til, at spille ind i små rum for så at lukke rummet ned. Vi skal sørge for at flytte bolden hurtigt, have stor bevægelighed samt meget højt kvalitet i vores boldomgang. Vores disciplin i vores positionering offensivt samt vores restforsvar bliver afgørende for, om vi kan trække os ud af kampen som vindere.

Dette er en kamp, hvor vi mener at vi er favoritter. På hjemmebane hvor vi har været utrolig stærke, skal vi vinde.

6 kampe på Holbæk stadion 4 i turneringen 2 i pokalen. 5 vundne og 1 uafgjort. 10-2 i målscore.

Vi ønsker så mange som muligt i mission 2 div. 24/25, men det kræver jeres hjælp også. Så kom og hjælp os lørdag når det går løs kl. 13.00 og tag gerne en du ønsker at dele oplevelsen med. Så vil vi gøre alt hvad vi kan for, at det også bliver en god sportslig dag.

Vel mødt

DBH

Janus Blond

Luk