Menu

HBI skriver kontrakt med Michael Lumb

image
08. december 2023 kl. 09:36

Med 16 dage til jul – og på tærsklen til 2. søndag i advent – kan vi åbne endnu en tidlig julegave.

HBI har skrevet kontrakt for 2024 med Michael Lumb.

Lumb havde en stor aktie i oprykningen i foråret og vender nu tilbage til HBI efter en afstikker til Brønshøj i Danmarksserien.

Vi glæder os helt vildt til gensynet med Michael Lumb, der med sin professionalisme og enorme erfaring fra fodboldens øverste hylde kommer til at bidrage direkte på holdet og samtidig er tiltænkt en vigtig rolle som støtte for vores mange dygtige unge talenter på og uden for banen.

Udover at være fodboldspiller vil han således også få en funktion som assistenttræner på 3. divisionsholdet sammen med Danijel Djekic. Rollen som assistenttræner er i øvrigt en del af en samlet plan for at sikre, at Lumb klædes bedst muligt på til at gennemføre den UEFA træneruddannelse han allerede er i gang med og som vil fortsætte efter sommerferien 2024.

Velkommen tilbage i HBI.

Luk