Menu

Holbæk B&I vs Næsby BK

Kampoptakt ved Janus Blond
Holbæk B&I vs. Næsby BK den 14. oktober kl. 13.00 i Holbæk Sportsby

Vores uge:

Efter en super kamp i Århus mod Lyseng søndag har vi taget det stille og roligt med træningerne mandag og tirsdag for de mest belastede spillere. De spillere der ikke var så meget i aktion, trænede med stor intensitet mandag og tirsdag.

Torsdagstræningen er blevet brugt til, at få puls og intensitet op i kampniveau. Derudover bar vores træning præg af, de taktiske greb vi skal bruge for at præstere optimalt lørdag.

Spillernes forfatning:

Spillerne viser sig frem for den gode side. De virker både fysik parate og meget fokuserede. De brænder efter at toppræstere på hjemmebane foran HB&I´s tilskuere.

Stemningen i truppen:

En tur til Århus kan godt virke lang, men vi fik brugt den til også at komme hinanden lidt ved. To gange 3 timers transport giver en social dimension.

Hvem er ikke til rådighed:

Både Frederik Nymark og Oliver Cafnik er langtidsskadet. Derudover er der nogle mindre skader der holder Frederik Læssøe og Adam Ejler ude. Det er super ærgerligt, specielt med Ejler, der virkelig har vist sig frem, med to fantastiske indhop i de seneste kampe. Tilgengæld, glæder det mig, at de spillere der tilføjes til truppen mod Næsby. Alle har spillet mange minutter på hhv. U19 og U23 og dermed er klar. Om det bliver Aga, Victor eller Isak må tiden vise, men alle tre har gjort det godt.

Hvad forventer vi af os selv:

Til kampen mod Næsby skal vi fortsætte med hvad, der er blevet vores varemærke. Hårdt arbejde og stort fokus på offensive og defensive positioneringer. Et ekstra fokus på vores valg på den sidste 1/3, dette skulle gerne medføre flere og større chancer.

Afsæt fra sidst:

Vi kommer med selvtillid, da vores spil har været godt i de sidste to kampe. Med få chancer imod og to clean-sheet. Vi har præsteret 7 point i de tre sidste kampe på hjemmebane. Med en målscore på 6-1. Det vidner om stabilitet og at det er et svært sted at få point.

Modstanderen:

Styrker:
Næsby er et spillene hold med mange tidligere OB-ungdomsspillere der har en god skoling. De spiller noget seværdigt fodbold og vil gerne dominere på bolden.

Spillere:
Af spillere er der flere dygtige iblandt. Rasmus Nissen har et fantastisk spark og Jonathan Harboe er en dygtig 6ér med gode fødder og stort løbepensum.

Den ekstra dimension:

Kampen har en ekstra dimension, da 3 point vil kunne lade holdet kigge mod stregen for top 6 og med sikkerhed fjerne os fra sidstepladsen.

Sportslige hilsner
Janus Blond

Luk