Afklapsning af andetholdet

30. September 2017 - skrevet af John Friis - kategori: Elite

”Offday”, var cheftræner Bo Jensens umiddelbare reaktion på topkampen i serie 2, som endte med et klart og uventet stort nederlag til Holbæk.

Det er klart at de mange afbud på førsteholdet fik konsekvenser for andetholdet. Således kunne hele 5 spillere, der som reserver var med danmarksserie-holdet i Kastrup, først møde op lige før kampstart. Ikke optimalt – men det kan alligevel ikke bruges som en undskyldning for en sløj præstation.

Svogerslev bragte sig tidligt foran og kampen blev stort set herfra spillet på deres præmisser. Gæsterne var godt organiseret og sat op til opgøret, hvor vinderen ville komme tæt på oprykningspladsen. På en råkold efterårsdag var de det bedste hold og sejren fortjent.

Holbæk havde naturligvis chancer, men var i modsætning til deres modstandere ikke skarpe i de afgørende situationer.

Cheftræneren fremhævede Victor Kofoed for en flot præstation.

Næste gang holdet igen skal i aktion er lørdag d. 7.10, hvor de skal til Skibby.

Foto: Victor Kofoed spillede en god kamp